• Lokalhistorie
    • Om Sjørring og hvordan byen fik sit navn
    • Palisadeanlægget mellem Ladegård og Liselund
    • Sjørring Fælled
    • Sjørring Kro – Hotel Sjørring Vold
    • Sjørring Station
    • Sjørring Stenen
    • Sjørring Sø og Kaptajn Jagd
    • Sjørring Volde
    • Sjørring Hymnen
  • Nyheder
  • Foreninger
  • Erhverv
  • Offentlige institutioner
  • Hvor og hvornår
  • Nyt fra bestyrelsen
    • Sjørring Håndværker- og Borgerforening
    • Bestyrelsen
    • Referater
    • Vedtægter
    • En ny hjemmeside
    • Arkiv

Palisadeanlægget mellem Ladegård og Liselund

Et befæstet anlæg fra stenalderen

Skrevet af Sjørring Bys Historie

Sjørring har i umindelige tider sat sig spor i det thylandske landskab. Herom vidner bl.a. arkæologiske fund helt tilbage fra 3500 år f.kr. Velbevaret, men godt gemt under pløjelaget, har man med arkæologiske prøveudgravninger fundet et såkaldt befæstet anlæg, hvis størrelse er på ikke mindre end 9 hektar. Anlægget er placeret ca. 1 km øst for Sjørring ved enden af den daværende sø på markerne mellem gårdene Ladegård og Liselund. Man kender tilsvarende og samtidige anlæg i Danmark og rundt om i Europa. Fundet af anlægget i Sjørring fortæller os, at der for 5500 år siden har været stor aktivitet her på egnen, og at Sjørring har været et knudepunkt for et stort område i Thy. Samfundet har i bondestenalderen været velorganiseret for at kunne anlægge og benytte så stort et anlæg. Anlægget blev bl.a. benyttet til en arbejdskrævende begravelsesform, som har været anvendt i en periode på ca. 3000 år.

Udsnit af gammelt kort over Sjørringegnen

Udsnit af gammelt kort over Sjørringegnen

Anlægget bestod af et kæmpemæssigt palisadeanlæg og danner dermed et stort indelukket. Udenfor var der et noget spredt system af grøfter og volde. Her ved palisadevæggen i de omtalte grøfter har man begravet de døde i en kortere periode, for senere at grave skelettet op igen og flytte det (eller dele heraf) til en stendysse i nærheden af den dødes boplads.
Forklaringen på denne begravelsesform kan være at beskytte de levende mod truslen fra de dødes ånder, når de løsrev sig fra deres jordiske legeme og flakkede rundt i søgen efter den næste verden.
Ved afhentning af den dødes skellet blev der afholdt begravelsesfest og foretaget omfattende ceremonier.

Anlægget ved Sjørring er fra en tid med ren bondekultur med dyrehold, jagt og fiskeri. Der har sikkert været behov for et fællesskab, der kunne give beskyttelse og hjælp. På den store indhegnede plads kunne man mødes, forsvare sig, vælge leder og ofre til guderne. I Danmark har man kendskab til 30 tilsvarende anlæg og i hele Europa 800.
Området, hvor Sjørring by nu ligger, er i det hele taget rigt på arkæologiske fund, især fra perioden 800 til 1250 e.kr. (vikingetid og tidlig middelalder). Mange af disse kan i dag ses på Thisted Museum.


Lokalhistorie

  • Lokalhistorie
  • Om Sjørring og hvordan byen fik sit navn
  • Palisadeanlægget mellem Ladegård og Liselund
  • Sjørring Fælled
  • Sjørring Kro – Hotel Sjørring Vold
  • Sjørring Station
  • Sjørring Stenen
  • Sjørring Sø og Kaptajn Jagd
  • Sjørring Volde

Deltag på Facebook

Robert Meldgaard

3 hours ago

Robert Meldgaard

Må dog sige at HOLMs sneservice, passer hans saltning og snerydning til UG hver dag, godt vi ham i byen.😊 ... Se mereSe mindre

Se på Facebook
·Del

En hjemmeside fra Bertel Bolt Kommunikation
Sjørring Håndværker- og Borgerforening