Først kro, så afholdshotel og nu: efterskole
Skrevet af Sjørring Bys Historie
Hvor der er jernbanestation, må der også være en kro. Der har sandsynligvis allerede adskillige år forud for indvielsen af Thybanen været drevet mere eller mindre lovlig krovirksomhed i tilknytning til gården Brogård, der lå over for jernbanestationen, hvor ”Sjørring Vold Efterskole” nu ligger, og som bl.a. ejede jorden på begge sider af Vorupørvej gennem Sjørring by. I hvert fald omtales gårdejer Niels Chr. Vigh, daværende ejer af Brogård, allerede i en skrivelse fra 1880 som ”kromand”. Niels Chr. Vigh havde på dette tidspunkt planer om at beplante og indhegne voldområdet og udleje det til selskaber og udflugter. Den slags arrangementer havde han allerede påbegyndt i årene forud, og ved disse lejligheder havde han desuden – uden bevilling – trakteret gæsterne med mad og drikke. Af Thisted Amtsråds forhandlingsprotokol, sag nr. 271-1880 fremgår det, at kromanden i 1880 indsendte sin første ansøgning om tilladelse til lovlig krovirksomhed. I første omgang blev ansøgningen dog afslået. Men efter fornyet ansøgning året efter blev tilladelse givet, – dog under den forudsætning, at der forud skulle opføres ”fornøden rejsestald”. Uden at opføre den påkrævede rejsestald og på trods af enkelte formelle klager i den anledning fortsatte kromanden ufortrødent med at drive beværtning. Den 13. januar 1885 solgte han gården med den tilhørende ikke lovliggjorte kro til gæstgiver Johannes Chr. Nyboe fra Koldby for 10.000 kr.
Sjørring Kro omkring 1920. Rejsestanden fra 1988 tv. og samlestalden (senere døgnkiosk mv.) th.
Herud over måtte den ny ejer betale Vigh 5.000 kr. for tilladelsen til at drive krovirksomhed, hvis han altså opførte rejsestalden. Den stod derefter færdig i 1888, hvorefter krodriften var lovliggjort. På de to høje granitsten ved den nuværende Efterskoles sydhjørne står netop de to årstal: 1882 for bevillingen og opførelse af kroens hovedbygning, og 1888 for rejsestaldens opførelse. Rejsestalden er senere nedrevet.
Granitsten med årstallet 1888
Samlestaldens bygning, hvor kvæg og svin samledes forud for afsendelse med tog fra Sjørring, eksisterer stadigvæk, men har siden 1950-erne været indrettet som købmandsbutik og døgnkiosk, og siden 2003 som undervisningslokaler for Efterskolen. De indmurede jernringe i den nordvendte ydermur vidner om, at her blev kvæghold bundet, mens de ventede på at skulle eksporteres med tog fra Sjørring.
Kroen blev i 1905 købt af den kendte hotelejer Poul Poulsen, der senere overtog Hotel Royal i Thisted. I de efterfølgende år blomstrede kroen op. Selv ikke Afholdsbevægelsen, der voksede sig stærk ud over hele landet i årene umiddelbart før og efter Første Verdenskrig kunne stoppe lystighederne på Sjørring Kro, selv om den gjorde sit bedste. Det var i årene op til 1. Verdenskrig lykkedes bevægelsen at få lukket – eller i hvert fald tørlagt – de fleste kroer langs Thybanen. Sjørring Kro blev en af de sidste, der kapitulerede. Det skete i år 1919 da den stærkt religiøst funderede afholdsforening, Det Blå Kors, for det efter datidens økonomiske målestok astronomiske beløb af 120.000 kr. fik tinglyst en servitut på hele kroens matrikelnummer, samtidig med at kroen blev omdannet til et aktieselskab, ”A/S Sjørring Vold”. Servitutten fastslog, ”at der aldrig nogensinde må nydes eller bydes hverken øl eller nogen anden form for spiritus på matriklen”. I de efterfølgende år vogtede Blå Kors nidkært på servituttens overholdelse.
Jernringe hvortil kvæg har været bundet
”A/S Sjørring Vold” blev i de næste 15 år drevet ved skiftende forpagtere, indtil en af byens kendte personligheder, Niels Søndergaard i 1933 købte hele herligheden.
Perioden 1910-1950-erne var hotellets storhedstid, først og fremmest i kraft af store forenings- og folkefester, og allermest de mange møder, udflugter og kæmpestore gymnastikstævner på Sjørring Volde, hvortil der ankom gæster i tusindvis: Hundreder på cykel, der formedels 25 øre blev opstaldet under behørigt opsyn af nogle af byens driftige ungersvende. Andre større og mindre selskaber med hestekøretøjer, hvor de firbenede for en pris af 1-2 kr. pr. hestespand blev indlogeret og beværtet med hø og vand i kroens staldbygninger. Og endelig flere tusinde gæster med særtog fra både Thisted og Struer. Ved disse lejligheder var der hele dagen igennem servering overalt, både indendørs og udendørs. Om aftenen kunne det hænde, at der var dans både i kroens store sal og på et til lejligheden udlagt bræddegulv mellem voldene. De fleste af byens borgere var på en eller anden måde involveret i festerne: Som kontrollører, servitricer, køkkenpersonale, staldkarle, bodholdere osv. osv. Kort sagt: Hele byen stod på gloende pæle, og Sjørring var kendt viden om.
I 1970 solgte Niels Søndergaard voldene og størstedelen af haveanlægget til Kulturministeriet, men bevarede brugsretten til området. Som Søndergaard tørt bemærkede: ”Æ fik 40.000 kr. for at blive fri for at passe og pleje det godt 2 ha. store areal”. I 1970 solgte han derefter hotellet til familien Ørgaard, der drev stedet videre som Sjørring Vold Afholdshotel. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke at få hævet Blå Kors-servitutten på ejendommen, og hotellet kunne derfor ikke opnå spiritusbevilling. Det blev reelt denne fortidige servitut fra 1919, der til slut aflivede muligheden for at drive rentabel hotel- og krovirksomhed på dette historiske sted, på trods af dygtig indsats fra de skiftende ejere.
I slutningen af 1970-erne var det kommet dertil, at et hotel ikke mere kunne forrentes af ”begravelseskaffe” og alkoholfrie familiefester.
I 1982 var en glorværdig kro- og hotelepoke forbi på Sjørring Vold, og en ny – kortere, skulle det vise sig – begyndte: Den sidste ejer, fru Ørgaard, solgte de traditionsrige bygninger, som i 100 år havde været ramme om så mange store og festlige begivenheder i Sjørrings historie, til den nyoprettede grundtvigske ”Højskolen i Thy”.
Selv en jætteindsats fra kredsen bag ”Højskolen i Thy”, ikke mindst fra formanden, Tom Kirk, og de tre forstandere, Arne Ørtved, Kurt Andersen og Lone Olsen, var dog ikke på lang sigt tilstrækkeligt til at stride sig igennem de for hele højskolebevægelsen ugunstige tider. Af økonomiske grunde måtte Højskolen i sommeren 2000 tage afsked med det sidste elevhold og lukke og slukke. Heldigvis lykkedes de efterfølgende bestræbelser for fortsat at drive skolevirksomhed på stedet:
Sjørringvold efterskole
Sjørringvold efterskole
Fra august 2002 modtog ”Sjørringvold Efterskole” det første elevhold, og alt tyder på, at lyden af glade, unge efterskoleelever fremover skal fylde de oplevelsesmættede bygninger placeret i de historiske omgivelser.