Hvad udad tabes …
Skrevet af Sjørring Sogns Historie
Den 14. august 1860 begyndte vandet at løbe ud af Sjørring Sø. Forud var gået et – selv efter nutidens målestok – kæmpemæssigt stykke ingeniør- og entreprenørarbejde. Den vidtløftige ide var i starten af 1857 blevet fostret af en datidens mest farverige og fantasifulde personer.
Kaptajn Jens Christian Henrik Claudius Jagd, som samme år var ankommet til Thy som leder af anlægget af en telegraflinje fra Thisted via Nykøbing, Skive til Hobro. Mens han arbejdede med telegraflinjen blev han opmærksom på de kæmpemæssige muligheder for landindvinding, som en udtørring af den 850 ha store Sjørring Sø indebar. Og hos Jagd var vejen fra ide til handling kort. Allerede 4. maj 1857 indkaldte han alle søens 59 lodsejere til møde på Råstrup Hovedgård og præsenterede dem for sin ide. Trods en ganske udbredt skepsis blandt de gode Thy-bønder gik Jagd videre med planen.
I oktober 1857 opnåede han indenrigsministeriets tilladelse til at igangsætte projektet. Jagds aftale med lodsejerne gik ud på, at han for egen regning og risiko skulle foretage alle indledende arbejder med opmåling, nivellering og projektering. Blev resultatet positivt, skulle der dannes et aktieselskab, hvor Jagd skulle tegne sig for den ene halvdel af aktierne. Den anden halvdel af aktierne havde søejerne ret, men ikke pligt, til at aftage i forhold til deres andel i søen.
J. C. H. C. Jagd
Malet 1866 af Wenzel Tornøe
Allerede inden, Jagd året efter havde afsluttet de nødvendige undersøgelser, var næsten alle lodsejerne sprunget fra, og i slutningen af 1858 stod han alene tilbage med samtlige aktier. Det afskrækkede ham dog ikke fra at gå i gang. Den vigtigste del af anlægsarbejderne var gravning af hovedkanalen mellem Snedstrup og Faddersbøl ved søens vestende. Gennem kanalen skulle søvandet ledes ud i det åsystem, der via Ove sø, Ørum sø og Flade sø ender i Krik Vig i Limfjorden. Kanalen blev ca. 12 m dyb og 36 m bred for oven, og der blev bortgravet omkring 130.000 m3 jord på den godt 2 km lange strækning. Dertil kom særdeles omfattende arbejder ved kanalsystemet i selve søen og udretning af åløbet syd for Faddersbøl. Hele arbejdet foregik med skovl og trillebør, og i størstedelen af 1859 var over 200 mand fra fjern og nær beskæftiget i dette det hidtil største danske søudtørringsprojekt.
Egebaksande ca. 1940
Den 14. august 1860 kunne søejer Jagd og store skarer af nysgerrige thyboer iagttage, at vandet begyndte at løbe ud af Sjørring Sø. Der skal ikke på dette sted berettes om de utallige juridiske spilfægterier og stridigheder med både naboer og myndigheder – ind imellem særdeles dramatiske -, der fulgte i de efterfølgende år. Den tekniske del af projektet forløb til gengæld over al forventning. Allerede i 1862 kunne en del af de udtørrede arealer tilsås med forskellige græssorter, og i 1865 var hele 550 ha søbund tilsået og grundlaget for et større husdyrhold skabt. Jagd fulgte derfor straks op med et mægtigt byggeprojekt:
I årene 1863-66 blev hele tre store gårde bygget i kanten af den udtørrede sø, nemlig Egebaksande, Schæfergården og første del af Rosvang. Jagds store problem blev, at det ikke lykkedes ham at inddrage de tidligere lodsejere i projektet. Det resulterede i, at det hele måtte gennemføres for lånte penge, og da driften i de efterfølgende år blev ramt af en række uforudsete vanskeligheder, blev gældsbyrden efterhånden så stor, at Jagd blev nødt til at afhænde størstedelen af søområdet til kreditorerne.
Som det sidste solgte han i 1870 Egebaksande med tilhørende 110 ha søbund til den senere kulturminister, Jacob Scavenius. Fra midten af 1870-erne blev den reelle ejer af den største del af Sjørring sø et aktieselskab, som Fyns Disconto Kasse stod bag. Aktieselskabet drev den udtørrede sø helt frem til 1919.
I denne periode blev driften med hovedsæde på Rosvang forestået af to særdeles landbrugs- og økonomikyndige driftsledere, nemlig N.P.J. Buus (fra 1877-1886) og J.P. Leegaard (fra 1886 – 1919).
Rosvang hovedbygning 1995
I disse år blev endnu to gårde bygget ved søen, Færgeborg (1886-89, i øvrigt oven på et middelaldervoldanlæg på en tidligere ø i søen) og Sjørringvig (1889).I 1919 blev Sjørring Sø solgt til et Thisted-konsortium under ledelse af handelsmand og proprietær P. Støvring, Næstrup for det betydelige beløb af 1,8 mill. kr. De andre konsortiemedlemmer var: Hestehandler P.M. Sørensen, Silstrup, Fiskeeksportør J. Munk Madsen, Vorupør, Gårdejer Chr. Helleberg, Nors, M. Frost Nielsen, Thisted og Sagfører Yde-Poulsen, Thisted. P. Støvrings søn, Jens Støvring, blev ansat som inspektør. Inden da var produktionen i søområdet nået op på 660 stk. kvæg, 60 heste, og over 400 svin, og desuden en betydelig produktion af rapgræs. Da Jens Støvring i de efterfølgende år købte konsortiemedlemmerne ud og fra 1926 blev eneejer af Rosvang, blev netop rapgræs områdets helt store specialitet op til 1970-erne. Efter Støvrings død i 1952 overtog datteren og svigersønnen Edel og Erik Fogh Hansen i 1955 gården og drev den videre indtil 1971. Herefter har Rosvang haft flere forskellige ejere.
På de øvrige tre tilbageværende søgårde, Egebaksande, Færgeborg og Sjørringvig drives nu alsidigt landbrug, især med vægt på planteavl.
De 52 ansatte på Rosvang anno 1898
Da kanalsystemet i den udtørrede sø efterhånden blev udvidet helt ind til Sjørring Volde, var det en nærliggende tanke at forbinde systemet med den endnu eksisterende Sperring sø. Det resulterede i, at også Sperring sø fra 1878 blev tørlagt og kunne inddrages til agerbrug.
Vurderet ud fra nutidens landbrugssituation og tidens ændrede syn på produktion og miljø ville nogle måske ønske, at Sjørring og Sperring Sø var blevet bevaret som naturområder. Det er en hel anden historie, der imidlertid ikke ændrer ved det faktum, at det projekt, Kaptajn Jagd gennemførte, gennem de forløbne 140 år har skabt beskæftigelse og eksistensgrundlag for et meget stort antal familier og styrket Sjørring-områdets erhvervsudvikling.
En grundig gennemgang af søudtørringsprojektet og Kaptajn Jagd findes bl.a. i Fritz Tandrup afhandling, ”Sjørring Sø 1857-1918”.
Ole Bang’s fortælling “Sjørring Sø” fra Historisk Aarbog 1908 (klik for at hente fortællingen *)
Verner Poulsen “Slaget på Sjørring Sø” fra Historisk Årbog 1997 (klik for at hente fortællingen *)
Verner Poulsens lokalhistoriske værk, ”Kaptajn J.C.H.C Jagd – manden der udtørrede Sjørring Sø”.
*) For at læse fortællingen skal programmet Adobe Reader være installeret. Tryk her for at hente Adobe Reader