Da Sjørring blev stationsby
Skrevet af Sjørring Bys Historie
Da landbrugsproduktionen på arealer i de udtørrede søer for alvor begyndte at tage fart, indtraf den næste begivenhed, som fik skelsættende betydning for udviklingen i Sjørring-området: Den 20. april 1882 åbnede Thybanen. Den officielle indvielse af banen, og dermed også af den nye Sjørring Station, fandt sted den 23. maj. Kongeparret kom til byen – dog kun på gennemrejse fra Thisted og sydpå -. Også i Sjørring fejredes dagen med stor festivitas. Et træsnit i “Illustreret Tidende” fra begivenheden viser blandt meget andet et billede af Sjørring Volde som flagudsmykket festplads og masser af mennesker på bankerne. Fra nu af blev Sjørring stationsby.
Fra en glorværdig rolle i Vikingetid og Middelalder fulgt af et par århundreders dvale, gled Sjørring takket være sine nye transportmuligheder tilbage på sin plads som centrum for et større opland. I 1882 bestod Sjørring kun af ganske få huse og nogle større og mindre gårde. Men nu kom der igen gang i udviklingen: Tilflyttere byggede huse, kro, andelsmejeri og købmandsforretninger blev opført, forretningsliv og håndværk blomstrede op. Landbrugs- og fiskeriprodukter o.l. kunne nu nå hurtigere og længere ud til større og bedre markeder til gavn for priserne, og den nye personbefordring bragte fra nu af Sjørringboerne i hurtig kontakt med både nær og fjern.
Prisen for en returbillet Sjørring-Thisted var 35 øre. Sammen med stationsfunktionerne hørte også posthusfunktioner for Sjørring-Vang, Sjørring-Råstrup og Sjørring-Førby-området.
Sjørring station 1930-erne
Stationens spornet bestod først og fremmest af det gennemgående hovedspor ved 1. perron, desuden af et krydsningsspor med en lidt mere primitiv perron. Øst for spor 2 var et læssespor, som i nord sluttede mod en enderampe hvorfra maskiner, køretøjer og andet tungt gods kunne lodses ind i enden af åbne godsvogne. Endvidere fandtes vest for hovedsporet et læssespor, som sluttede ved enden af 1. perron. Her var en imponerende siderampe med folde til svin og kvæg, som skulle transporteres levende over større afstande. Efter vejningen på kvægvægten ved kroen kunne de opbevares i foldene og så gennes lige ind i godsvognene, når tiden var inde.
Transporten af fisk fra Vorupør og Stenbjerg via Sjørring Station startede samtidig med banens åbning. Tidligere havde fiskerne været henvist til at bære deres fangst på ryggen rundt til gårdene inde i landet med henblik på salg eller bytte med flæsk eller kød. Med jernbanen kunne fisken nu sendes ud til nye markeder og bedre priser dermed opnås. Så tidligt som i 1891 forsendes fisk fra Vorupør via Sjørring Station til bl.a. Altona i Tyskland emballeret nediset i riskurve. At eksporten af Vorupør/Stenbjerg-fisk fra Sjørring Station ikke var ubetydelig understreges af, at der i “Jernbanelov af 1908” blev fremsat plan om en jernbane fra Sjørring til Vorupør: 18,2 km lang, pris 1.500.000 kr. Projektet blev faktisk først endeligt skrinlagt i 1926.
Snekastning syd for Sjørring station 1941
Fra den 1. december 1968 degraderedes Sjørring station til trinbræt med sidespor. Den 1. februar 1970 blev sidesporet nedlagt. En epoke var slut. Stationsbygningerne blev i første omgang overtaget af den lokale slagtermester, der i årene 1971-80 drev slagteforretning i de lokaler, der tidligere var ventesal og DSB-kontorer. I 1986 solgte han bygningerne til el-installatør Kaj Pedersen, som siden da har drevet installatørvirksomhed i de nu udvidede bygninger. I dag trækkes togbilletten i billetautomaten, og når toget ikke efter køreplanen standser i Sjørring, må man forsøge at stoppe det ved at række hånden ud. Fra januar 2003 har Arriva overtaget driften efter det hæderkronede DSB. Man kan altså stadigvæk både rejse til og fra Sjørring med tog.